Har du en port med lysgitter, der har problemer med at lukke, er årsagen ofte et beskidt lysgitter. Læs hvordan du ganske simpelt kan forhindre mange driftstop forårsaget af lysgitteret.
Hvis du valgt porte med et lysgitter, har du valgt en løsning med en sikkerhedsforanstaltning, der betyder, at portene ikke kan lukke, hvis ”de tror”, at et menneske eller en kasse står i portåbningen.
Lysgitteret er altså en ganske smart og effektiv sikkerhedsforanstaltning, men det er naturligvis forstyrrende og irriterende, når porten ikke vil lukke, selvom der intet står i portåbningen.
– Lysgitteret kan tro, at der står et menneske eller en kasse i portåbningen, hvis smuds, skidt og snavs på lysgitteret forhindrer fotocellerne på hver sin side af porten i at ramme hinanden. Lysgitteret bliver især beskidt på de 20 nederste centimeter af porten, hvor slagregn resulterer i, at skidt bliver kastet op på fotocellerne, forklarer daglig leder i Dansk Portindustri A/S Kim Dall-Hansen og afslører, at løsningen på problemet er meget simpel.
– Alle vores lysgitre er vandtætte og kan nemt gøres rene med sæbevand og børste. Men ofte er det nok blot at bruge en blød klud. Det er en klog investering at bruge tid på rengøringen to til tre gange i løbet af året, for rengøringen vil forhindre mange driftstop, understreger Kim Dall-Hansen.
Har du spørgsmål om lysgitre?
Kontakt Dansk Portindustri A/S på 70 22 46 00 eller info@danskport.dk, hvis du har spørgsmål om lysgitre.