Handelsbetingelser
Leverings- og betalingsbetingelser
Gyldighed
Disse betingelser er gældende for alle aftaler med Dansk Portindustri A/S, medmindre andet er udtrykkeligt angivet i vores tilbud eller ordrebekræftelse.
Tilbud
Vores tilbud er gyldige i 14 dage fra tilbudsdatoen, forudsat at alle relevante oplysninger om arbejdet var til rådighed ved tilbudsafgivelsen. Medmindre andet er angivet, er tilbud eksklusive:
- Liftleje og kranassistance
- Fugearbejde
- Strømforsyning og ledningsarbejde
- Køreskinneinddækning, cylindre og låsesystemer (gælder for BS60-materialer)
Leverance og montage
Vores leverance omfatter udelukkende de ydelser, der er specificeret i ordrebekræftelsen. Kundens egne ordrebetingelser er kun gældende, hvis de er skriftligt accepteret af os.
Ved monteringsopgaver gælder følgende:
- Kunden er ansvarlig for at sikre egnede montageforhold, herunder fast og plant gulv, skruefast underlag, og tilstrækkelig bæreevne i vægge.
- Montagestedet skal være ryddet, rengjort og tilgængeligt for vores køretøjer.
- Strømforsyning (220V, 10A samt 3x380V, 16A) skal være tilgængelig ved arbejdsstedet.
- Eventuelle afvigelser i målene må ikke overstige +/- 1 cm.
Ekstraordinære udgifter grundet manglende opfyldelse af disse betingelser faktureres separat.
Leveringstid
Leveringstiden angivet i ordrebekræftelsen er betinget af rettidig modtagelse af godkendte tegninger og specifikationer. Vi tager forbehold for forsinkelser fra vores leverandører og transportskader.
Garanti
Vi yder et års garanti fra monteringsdatoen, som dækker fejlfri funktion og materialer. Garantien forudsætter normal brug, regelmæssig vedligeholdelse og omgående fejlrapportering. Alle reparationer i garantiperioden skal udføres af os for at opretholde garantien.
Priser og betaling
Priser er dagspriser ekskl. moms og kan reguleres i henhold til Byggeindeks for Montagebyggeri. Betalingsbetingelser er netto kontant ved fakturamodtagelse, medmindre andet er aftalt. Vi forbeholder os retten til aconto fakturering på 90% af det udførte arbejde. Ved forsinket betaling pålægges renter og gebyrer.
Forbehold
Vi tager forbehold for prisstigninger og forsinkelser i henhold til almindelige force majeure-regler.
Kvalitetssikring
Som medlem af Byg Garanti forpligter vi os til at levere arbejde af høj kvalitet og yde professionel kundeservice.
Vi er medlem af Dansk Byggeri med tilhørende Byg Garantiordning
KONTAKT OS
Vi sidder klar til at hjælpe dig
Du kan kontakte os hele døgnet på vores vagttelefon. Ønsker du et tilbud fra Dansk Portindustri, sidder vi klar til at hjælpe dig hver dag.
Ambolten 43
6000 Kolding
Kontoret er åbent:
Man-Tor: 7:00 – 16:00
Fredag: 7:00 – 14:00